ks-terapi

Børn kan have større eller mindre traumer efter fødslen. Nogle nyfødte har spændinger eller uro i kroppen, har vanskeligt ved at sutte, sove eller har kolik. Hos de lidt større børn kan disse traumer udtrykke sig i trivselsproblemer, som f.eks. mellemørebetændelse, talevanskeligheder, hovedpine, koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, inkontinens, stress mm.

Børn er ofte meget modtagelige for Kranio Sakral-  og Zoneterapi, og der kan derfor opnås gode resultater med relativt få behandlinger.

Børn kan være så urolige og græde så hjerteskærende, at man er klar over, at barnet ikke trives, og man føler sig magtesløs. Kolik er en udefinerbar størrelse, og det kan være svært at gennemskue, hvad der forårsager den voldsomme gråd.

Erfaringen viser, at kranio sakral- og zoneterapi kan have en positiv indvirkning mod kolik og mange andre af de problematikker omkring trivsel, der pludseligt kan være en del af familiens hverdag. En børnebehandling er meget blid og har ingen negative bivirkninger.

Her i klinikken foregår al behandling på barnets præmisser. Det er vigtigt at barnet føler sig tilpas og under selve behandlingen er der mulighed for at lege med lidt forskelligt legetøj.  Al legetøj afvaskes naturligvis mellem behandlingerne, så det stærke immunforsvar, zoneterapien opbygger, ikke nedbrydes af unødige bakterier. (På grund af Corona, er der desværre pt. ingen legetøj tilgængeligt i klinikken).

Behandlingen giver et positivt skub til de dele af kroppen, der ikke fungerer optimalt, så kroppen bruger sine egne ressourcer til at udrense og regenerere sig selv. Trykket under fødderne bliver tilpasset barnets tærskel og følsomhed. Det er en god idé, at du har mad med til din baby, hvis du ikke selv ammer. Amning under behandlingen er også en mulighed og kan trøste barnet og flytte fokus fra det blide tryk under fødderne.

Jeg benytter ofte en kombination af kranio sakral- og zoneterapi ved en børnebehandling, da det erfaringsmæssigt giver det bedste resultat.

Bleen kan også blive fyldt under behandling og der er selvfølgelig en mulighed for at skifte din baby, hvis behovet opstår.

Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe jer, så nattesøvnen og den daglige ro og rytme kan genoprettes.