Hvad er stress?

Stress er en kamp/flugt reaktion, en urgammel overlevelsesmekanisme, som sætter krop og sind i en alarmtilstand, for at imødegå en eventuel farlig situation. Der findes positiv og negativ stress. Den positive stress opstår for eksempel, når man har travlt og skal yde noget ekstra. Man er anspændt, men føler i øvrigt fornøjelse med opgaven. Positiv stress er ikke skadeligt.
Negativ stress opstår derimod, når man belastes og samtidig ikke føler, at man evner, at klare belastningen. Den negative stress kan skade helbredet.
Problematikker i dagens samfund med at balancere tiden mellem travlhed på arbejde, familie, hobby – forventninger, ambitioner og perfektionisme kan give stress.

Du kan risikere at blive stresset og rigtig syg, hvis:

  • Du har for mange forskellige arbejdsopgaver
  • Du har for store arbejdsmængder
  • Dit arbejdstempo er for højt
  • Dit arbejde er meget lidt varieret
  • Du har for lidt indflydelse på dit arbejde
  • Du har for få muligheder for oplæring, uddannelse og personlig udvikling
  • Dit arbejde aldrig bliver påskønnet eller anerkendt
  • Du arbejder meget alene
  • Kravene til dig i dit arbejde er for høje eller for lave
  • Du er bange for at blive fyret eller for ikke at kunne følge med i udviklingen af nye arbejdsopgaver eller ny teknik
  • Du arbejder med mennesker under vilkår, som kræver for stor følelsesmæssig involvering

Du arbejder et sted, hvor der er risiko for overfald, vold eller røverier.

Kroppens reaktioner
Når man i en periode får stress, reagerer kroppen ved, at man får klamme hænder, forøget puls og forøget energi. Kamphormonet adrenalin udløses og kroppen forøger sin produktion af stresshormonet Cortisol.

Cortisol kan fremme åreforkalning og en stor og langvarig produktion af cortisol kan øge risikoen for blodpropper i hjerne og hjerte.
Det slider hårdt på kroppen at være i konstant ”alarmberedskab” og allerede efter en times tid hæmmer stresshormonet Cortisol vores immunsystem, så vi er mere modtagelige overfor infektioner.
Stresshormonerne har også en kraftig effekt på hjernen og er sandsynligvis skadende. Stress kan ofte føre til depressioner og lægevidenskaben kan i dag via en hjernescanning konstatere, at deprimerede mennesker har en forøget aktivitet i den del af hjernen, der hedder hippocampus.

Hippocampus er meget følsom overfor forhøjet Cortisol, hvilket betyder, at forhøjet Cortisol vil ødelægge den regulator, som skal dæmpe cortisolniveauet. Det kan vedligeholde stress i hjernen i lang tid.

Cortisol påvirker vores hjerne således, at man husker dårligere, har sværere ved at koncentrere sig, og man bliver lettere ked af det. Tilstanden kan sammelignes med ”malerhjerne” og kan give varige mén i form af hjerneskade.

KST kan hjælpe
Med sin blide manipulation af muskulaturen løsner / afspænder Kranio Sakral terapeuten presset på vagusnerven, og stressede personer oplever ofte en bedring allerede efter 2. behandling. Både hjernevæskens og blodets cirkulation forbedres. Nogle beskriver fornemmelse som at få ”lyset tændt igen”, idet koncentrationen og hukommelsen bliver bedre. Endvidere frigøres spænding i leddene mellem knoglerne samt i de membraner, der fysisk støtter hjernen.

Fysiske stress symptomer:

  • Ømme nakke- og skuldermuskler
  • Hovedpine / migræne
  • Svimmelhed
  • Sammenbidte kæber / skæren tænder
  • Brystsmerter
  • Hjertebanken
  • Stigning i drikke- og rygevaner
  • Fordøjelsesproblemer
  • Halsbrand
  • Appetitløshed
  • Mavesår
  • Rastløshed
  • Søvnløshed

Psykiske stress symptomer:

  • Koncentrations- eller hukommelsesbesvær
  • Vrede
  • Irritabel ”kort lunte”
  • Vedvarende tungsind
  • Frygtfølelse
  • Let til gråd
Klik her for booking af tid